Jeg har skrevet mit magisterspeciale i kulturantropologi om vinduet.
Senere har jeg på Statens Byggeforskningsinstitut og på Kunstakademiets Arkitektskole forsket i det, man i dag kalder for “affordances” og selviscenesættelse igennem form samt spurgt hvordan den menneskelige krop går i samspil med en konkret arkitektur.
Min metode har dels været fænomenologien, dels en kulturhistorisk og funktionel tolkning af det byggede miljø.
Metoden er muligvis ikke særlig veletableret indenfor de sociologiske videnskaber.
Men arkitekter gør ikke andet, når de beskriver deres værker. Ofte har arkitekter dog en ren funktionel blik, en kunstanalytisk eller, mere sjældent, en social.
Mit blik er kulturanalytisk, hvor reelle handlingsmuligheder, handlingsopfordringer og formen som udtryk for en kulturel identitet søges at beskrive. Det er på den måde, at jeg drøfter både kroppens og sansernes perception samt vurderingen.
Rådhuspladsen opfattes af mange som Danmarks hjerte. Selv om den offentlig bygning, der står her, er kommunal, Rådhuset, og selv om den kun har temporært træk af et samlingssted, især for at fejre store sportshelte.
Rådhuspladsens nicher har igennem tidens løb haft mange funktioner, der lignede dem at været tilskuerpladser i et teater, café, selv parklignende områder og meget mere.
Som samlingssted er pladsen i dag ikke kun reel, men også virtuelt og har været elektronisk i lang tid.Rådhusklokkerne samlede landet omkring radioavisen kl. 12 fra 1925. (1) og tv-transmitteret kl. 24 nytårsaften.
Rådhuset er folkets slot, selvom det er folket streng forbudt at træde ud på Rådhusaltanen.
Danmark aftenshow sendes fra Industriens hus med blik på Rådhuspladsen. Og bygningerne omkring Rådhuspladsen repræsenterer forskellige årtier i det 20. århundrede og flere vigtige institutioner. Der er Politikens hus i rød mursten med sin lysavis, et af de få Jugendstilhuse i Danmark, Palads Hotellet, Rickshuset med cykelpigen, der cykler ud i solskinsvejr og flere andre.
Man først og fremmest er Rådhuspladsen et trafikknudepunkt. For bilerne går kørselsåret fra Nørrebro til Amager. For fodgængere fra Strøjet til Hovedbanegården. Ca. ved den højt trafikerede nuværende fodgængerovergang lå den gamle byport.
Rådhuspladsen er et forsvindingnummer. Tom og intetsigende den ene dag, tæt befolket af andægtige eller hujende mennesker den anden. Et sted, hvor det ikke er rart at være eller et sted, hvor små nicher danner behagelige opholdssteder.
Det var ikke en plads i Danmark, hvis det ikke var vejret, der spillede en stor rolle for brug af pladsen.
Bare se på cykelpigen højt oppe på tårned og hendes pendant, der holder en paraply. Et termometer smykker facaden af det tidligere kafferisteri. Stilen kaldes Art Deco.
Den sorte, udskældte bygning, der spærrede pladsen indtil Metrobyggeriet begyndte, den der ses på billede her på siden, skal ikke genopstå.
Derimod tales der om en lund.
http://www.m.dk/#!/stations/byggepladser/raadhuspladsen/om+raadhuspladsen/stationen+i+2019
Det bliver spændende, om pladsen alligevel kan fungere som samlingssted og bibeholde sine mange små nicher til ophold, eller om trakfipladsen skal perfektionere det forsvindingsnummer, som pladsen altid har præsteret: At der plantes en dansk skov i midten af storbyen.
(1) Fra 78 år senere, i 2003, men man dog at folk ikke længere havde 1 minut og 27 sekunder til at høre til klokkerne og jinglen blev moderniseret, dog ikke uden helt skrotte klokkelyden.