I 90erne har jeg gjort mig nogle tanker, om man ikke kunne karakterisere “det tyske” på en ny måde, fjern fra stereotyperne om “autoritet” og “orden”, som jeg i hvert fald ikke kunne identificere mig med.
I dag har jeg opgivet, og konstateret, at “det tyske” ikke findes. Der kan være tendenser i skikke og brug, hvordan man spiser frokost, er høflig eller frembrusende osv.
Tyskland ligger midt i Europa og er befolket af så mange mennesker, der er flyttet rundt at “det rent tyske” kan være svært at spore i “contemporary culture”.
Måske har det mest overlevet hos nogle gamle magteliter, og alligevel.
“Tysk” Kultur, synes jeg , er svært at få øje på. Og ikke fordi der ikke foregår mange spændende ting i Tyskland.
Tysk humor, som jeg er vokset op med, har fx for mig været repræsenteret af en Robert Gernhardt. Og så viser det sig han har godt nok har levet og arbejde i Frankfurt og været en del af såkaldt “Neue Frankfurter Schule”, en flok af skøre karikaturtegnere, men er født i Tallin, i Estland.
Tysk kultur i dag er svært at få øje på, medmindre man efterlyser den klassiske og historiske tyske kultur fra forkrigstiden, mens det har været en tung – omend nødvendig byrde – at skulle forholde sig til krigens “kultur” og til diktaturerne først af dem, der kaldte sig for “national-socialister” og så for dem, der kaldte sig for “kommunister, mens tyskerne har spurgt, hvordan det nu var det kunne gå så galt og hvad man kan undgå, at det sker igen.
Mens den nye kultur stille og roligt så at sige, har udviklet sig til en – mener jeg – ret international størrelse.
Her har jeg lyst til at samle nogle ting, som jeg har fornøjelse af, når jeg ser, hvad der foregår i Tyskland.